Forskudsregistrering

Som selvstændig skal vi også rette vores forskudsregistrering.

Forskudsregistrering når du er selvstændig.

 

Når vi er selvstændige skal vi også rette i vores forskudsregistrering.

Det er rigtig vigtigt at sætte dig ned og lave et driftsbudget. Altså et budget over hvad du forventer at have af indtægter og udgifter i 2016.

Ofte siger mine kunder at det virkelig er svært at gætte sig frem og ja det er svært. Men når det er sagt så er der ingen der bliver straffet for at lave et forkert budget. Jo måske dig selv hvis du ikke sørger for at følge op på budgettet løbende.

Jeg sætter mig ned løbende og kikker på samtlige kunder og ser hvad jeg har brugt af tid og derfra vurderer jeg hvad jeg vil have af indtægter næste år.

Jeg sætter mig ned med mine balancer for hver måned og ser på mine udgifter og vurderer dem enkeltvis kommer de igen, bliver de større eller mindre.

Det ender ud i at jeg har et billede af hvad jeg kan forvente i 2016.

Det er ikke sværere.

Det svære består i at gøre det første gang når man ikke har historiske data. Kom forbi så kan vi sætte os ned sammen og prøve at finde tallene det hjælpe nogle gange at sidde sammen og snakke om det.

 Når så budgettet er på plads så skal vi lige ind og have sat det rigtige tal ind i felt 221 for overskud og felt 435 for underskud.

Når du så er derinde så gå lige de andre felter igennem og se om der er noget der skal rettes.

Det kan være du tidligere har være lønmodtager … så skal løn og evt kørsel nulstilles. Det kan være du har job ved siden af hvor km er ændret. Det kan være du er blevet medlem af en fagforening. Ja der er mange ting der måske skal ændres så kik det godt igennem.

Vi skal jo betale skat men vi skal ikke betale mere end højst nødvendigt.

Hvis du føler dig usikker på forskudsregistreringen så kan du altid få hjælp af SKAT ganske gratis og du kan betale dig til hjælp af en revisor eller en bogholder.

Jeg hjælper gerne men kun omkring virksomhedens tal. Det mere skattetekniske og ikke mindst personlige anbefaler jeg du får en revisor til at kikke på.